CALL US + 45 87 200 300

MENU - PROCES-DATAMENU - PROCES-DATA

PD340 - Forvalgsfunktion

- med PD 340 flowmåler og PD 210 Display

PD 340 Flowtransmitteren har indbygget forvalgsfunktion og kan derfor let bruges til at dosere en
bestemt volumen. Den ønskede volumen indtastes i SETPOINT på PD 210.

– Input1 på PD 340 bruges til at starte doseringen.
– Output2 styrer doseringsventil eller pumpe.

Volume2-tælleren viser den doserede volumen. Forvalgsfunktionen og den indbyggede flowregulator kan ikke bruges samtidigt.

Systemets virkemåde

Den ønskede volumen tastes ind i SETPOINT. Doseringen starter, når INPUT 1 aktiveres,.

Dette nulstiller Volumen2-tælleren, og Output2 aktiveres. Ventilen eller pumpen, der styrer flowet, skal
aktiveres via et relæ. Når doseringen starter, tæller volumen 2 op indtil setpunktet nås, hvorefter
Output2 går OFF.

På grund af pumpens eller ventilens reaktionstid vil flowet ikke stoppe øjeblikkeligt, efter at Output2 er gået OFF. Den faktisk doserede volumen vil altså være en smule større end setpunktet. Dette efterløb er nogenlunde konstant, hvis reaktionstiden og flowet er konstant, og kan derfor udkompenseres ved at reducere setpunktet med en volumen svarende til efterløbets volumen.

Efterløbets volumen kan udregnes som [volume2 – setpunkt].

Programmering af forvalgsfunktionen

For at indkoble forvalgsfunktionen skal PD 340 Flowtransmitteren programmeres som vist ved siden af.
Når flowtransmitteren programmeres, skal Programme Enable Switchen i flowtransmitterens
terminalboks stå i position ON.

Cifre mærket med “*” bruges ikke til forvalgsfunktionen, men skal vælges i overensstemmelse med målerstørrelse og øvrige funktioner. Manualen beskriver programmeringsproceduren.

Efter programmeringen skal Programme Enable Switchen stilles tilbage på OFF. Den værdi, der stod i
setpunktsregistret før Programme Enable Switchen blev stillet på OFF, vil blive brugt som startværdi
efter en strømafbrydelse.

Programmering af registrene (med PD 210)

E1:******
E2:******
E3:000000
E4:******
E5:******
E6:******
E7:**2106
E8:3024**

Elektriske forbindelser i Terminalboksen

PD-340-Batch-Connections

PD340 - Flowregulering

- med PD 340 flowmåler og PD 210 Display

En centrifugalpumpe, en PD 340 Flowtransmitter og en reguleringsventil med I/P-converter udgør
tilsammen et nøjagtigt reguleringssystem. Et sådant system er mere nøjagtigt, og tilmed billigere, end et system, der anvender en pumpe med variabel hastighed.

PD 340 Flowtransmitteren har indbygget PI-regulator, som, afhængigt af Input1, kan køre enten automatisk eller manuelt.

Det ønskede flow indtastes i SETPOINT på den tilsluttede PD 210 displayenhed.
Outputværdien i procent kan udlæses ved tryk på den blanke taste til venstre for VOL.2.

Hvis regulatoren er i MANUEL, kan operatøren indtaste det ønskede output i det samme register.

Programmering af flowreguleringen

For at tilkoble PI-regulatoren, skal PD 340 Flowtransmitteren programmeres på følgende vis:
Cifre, der er erstattet af * bruges ikke til denne funktion, men skal vælges i overensstemmelse med målerstørrelse og øvrige funktioner.

Programme Enable switchen i Flowtransmitterens terminalboks skal være i stilling ON under programmering.

Programmering af registrene (med PD 210)

E1:******
E2:TTTTTT
E3:0000AB
E4:******
E5:PPPPPP
E6:******
E7:18**0*
E8:******

T = Ti
P = P-bånd

Virkemåde

P-båndet angiver den proportionale følsomhed i samme flow-enhed som flowregistret (f. eks. l/h). P-båndet er lig med den flowændring, som vil ændre output fra 0 til 100%. En typisk indstilling af E5 er 25% af maks. flow.

Ti er regulatorens integrationstid angivet i sekunder. Ti er lig med den tid, som regulatorens integrationsdel skal bruge for at give samme ændring på output som proportionaldelen, for en given flowændring. En typisk Ti-tid er 2 sekunder. P-båndet og Ti kan optimeres enten eksperimentalt eller ved at følge reglerne i speciallitteraturen på området.

Der er to typer af ventiler. Ciffer 5 sættes til 0, hvis ventilen er “normalt lukket” ved 4 mA og til 2, hvis ventilen er “normalt åben” ved 4 mA.

Ciffer B i E3 (PICode) bestemmer AUTO/MAN-funktionen. B = 0: Regulatoren er altid i AUTO. B = 2: Hvis Input 1 er ON, er regulatoren i MANUAL, ellers er den i AUTO.

P-båndet, Ti og SETPOINT kan til enhver tid ændres, fordi disse registre er lagret i RAM. Registerindholdet vil forsvinde ved en strømafbrydelse, med mindre Programme Enable Switchen står i stilling ON. I dette tilfælde er indholdet af P-bånd, Ti og SETPOINT lagret i EEPROM og vil blive indlæst i RAM, når spændingen tilsluttes igen.

Efter programmering skal Programme Enable Switchen sættes i stilling OFF for at beskytte EEPROM-hukommelsen.

Ventilstørrelse

Det er meget vigtigt, at der vælges den rigtige ventilstørrelse. Valget afhænger af følgende parametre:
Min. og maks. flow, pumpens flow- og trykkurver samt tryktabet i rørsystemet ved det aktuelle flow. Det anbefales normalt at lade leverandøren af reguleringsventilen bestemme ventilstørrelsen.

Elektriske forbindelser i Terminalboksen

PD340-Flow-Control-Connections