CALL US
+45 87 200 300

PD340 - Trefasede udgangssignaler

- Tofasetæller med fejl / Tæller med op/ned

PD 340 Flowtransmitteren i udvidet version kan konfigureres til at generere 3-faset udgangssignal.
Hvis flowtransmitteren konfigureres på denne måde, vil den opføre sig som en mekanisk flowmåler.

De 3-fasede udgangssignaler kan anvendes på tre forskellige måder. Nedenfor findes en kort oversigt og senere i dette afsnit findes en mere omfattende beskrivelse:

• 3-fasetæller uden separat fejlsignal.
• 2-fasetæller med separat fejlsignal.
• Tæller med op-/nedsignal og separat fejlsignal.

Når der anvendes en af de tre ovennævnte driftsmåder, kan udgangene og de tilhørende funktioner IKKE konfigureres og anvendes som beskrevet i de foregående afsnit, ligesom teksterne på printet i terminalboksen mister deres oprindelige betydning.

I stedet anvendes udgangene som vist på tegningen herunder. Tegningen gælder for alle anvendelser af 3-fase-drift for så vidt angår de elektriske forbindelser for signalerne, dvs. Signal 1, Signal 2 hhv. Signal 3.

Virkemåden vælges ved hjælp af Code2 (E7), ciffer 1. Se venligst tabellen sidst i dette afsnit, der giver et overblik over sammenhængen mellem de tre driftsmåder og de dertil hørende signaler og terminalnumre.

3-fasetæller uden separat fejlsignal

Denne driftsmåde indikerer flowet vha. 3-fasede impulssignaler. Faserækkefølgen indikerer flowretningen og impulsfrekvensen indikerer størrelsen af flowet. En fejl i flowtransmitteren vil åbne de tre udgangssignaler (højimpedanstilstand).

Se det første af signaldiagrammerne nedenfor. I det andet diagram ændrer et baglæns flow udgangssignalernes sekvens. Bortset fra faserækkefølgen er funktionaliteten for et baglæns flow som ved et forlæns flow.

2-fasetæller med separat fejlsignal

Denne driftsmåde indikerer flowet vha. 2-fasede impulssignaler. Fejlsignalet er lukket ved fejlfri måling. Faserækkefølgen indikerer flowretningen og impulsfrekvensen indikerer størrelsen af flowet. En fejl i flowtransmitteren vil åbne de tre udgangssignaler (højimpedanstilstand), dvs. fejlsignalet og begge impulssignaler. Se det første af signaldiagrammerne nedenfor. I det andet diagram ændrer et baglæns flow de to impulssignalers sekvens. Bortset fra faserækkefølgen er funktionaliteten for et baglæns flow som ved et forlæns flow.

Tæller med op-/nedsignal og separat fejlsignal

Denne driftsmåde indikerer flowet vha. et impulssignal. Fejlsignalet er lukket ved fejlfri måling. Flowretningen indikeres af op-/nedsignalet og impulsfrekvensen indikerer størrelsen af flowet. En fejl i flowtransmitteren vil åbne alle tre udgangssignaler (højimpedanstilstand). Se signaldiagrammet nedenfor.

Tabel med driftsmåderelationer

Flowtransmitteren skal konfigureres i overensstemmelse med nedenstående eksempel når
driftsmåden 3-faset-udgang anvendes. Denne konfiguration er den samme for alle målerstørrelser:

Code2-variablen (PD 210 displaytaste E7) skal sættes til X * 8 * * 0 0 0, hvor X kan antage
mode-værdierne 6, 7 og 8.

Stjernen (*) indikerer at disse cifre skal vælges i overensstemmelse med den aktuelle applikation
og flowtransmitterens arbejdsbetingelser.

Tabellen viser funktionen for hvert signal, svarende til den valgte driftsmåde.

 Driftsmåde 1
Simpel
Driftsmåde 2
2-fase
Driftsmåde 3
3-fase
Terminal-
nummer
Code 2 (E7) Ciffer 1678
Signal 1Fase 1FejlFase 13
Signal 2Op/NedFase 1Fase 216
Signal 3FejlFase 2Fase 318